Robotprogrammering
Mange års erfaring med robotprogrammering
Siden 2021 har i2r programmeret robotter, installeret robotter og rådgivet om robotter og robotteknologi for førende danske produktionsvirksomheder på Sjælland. Især i fødevare- og medicinalbranchen, hvorfor vi har stor erfaring med de allerskrappeste kvalitetskrav. Derfor følger vi selvfølgelig også strukturen i V-modellen og GAMP’en, når vi løser opgaver i andre brancher.
Kundelisten rummer blandt andet Christian Hansen, Region Hovedstaden, Novozymes og Fujifilm.
Vores robotkonsulenter, robotingeniører og robotprogrammører arbejder udelukkende med robotter, og da vi også har en række af lige så specialiserede freelanceingeniører tilknyttet, kan vi altid finde den rette robotkonsulent eller det rette team til jer. Uanset om I søger rådgivning og projektledelse ifm. robotløsninger, robotprogrammering eller PLC-programmering.
Lige så sikkert og præcist robotterne skal programmeres, lige så præcise er vi (næsten), når vi indgår samarbejder med nye kunder. For vi lever af vores gode navn og rygte, og det vil vi selvfølgelig ikke sætte over styr. Derfor holder vi altid et uforpligtende møde og hører om jeres set up med robotter, og hvor I selv tænker, at problemet ligger. Når der er behov for det, undersøger vi også, hvordan jeres robotter fungerer i dag.
Præcis robotprogrammering er en nødvendighed, når I vil have det fulde udbytte af robotterne.
Måske søger I en robotprogrammør – eller et helt team af robotprogrammører – fordi I skal købe en ny robot, eller fordi de robotter I allerede har, skal kunne løse flere funktioner – eller skal løse de eksisterende opgaver mere præcist eller i andre intervaller.
Uanset om I selv kan gennemskue, hvor fejlen er, eller vi skal undersøge det for jer, kan vi sikkert også hjælpe jer.
Sådan sikrer vi den rette robotprogrammering
Bliver vi bekræftet i, at vi kan programmere jeres robotter, får I et estimat på en forundersøgelse af projektet.
Forundersøgelsen varer ofte 6-12 uger, alt efter hvilke robotter, der skal programmeres, hvad de skal kunne og evt. hvilke andre robotter, de skal arbejde sammen med.
Mens vi undersøger mulighederne, er vi løbende i kontakt med jer, hvis vi har spørgsmål.
Slutmålet med forundersøgelsen er en 3D model, som vi tester af i vores robotlaboratorium, så vi er sikre på, at den kan, hvad den skal. Herefter får I et budget for, hvad det vil koste, at vi går videre med projektet og programmerer robotten.
Accepterer I tilbuddet, går vi videre til de næste 2 faser:
1
BD, Basic Design: Her bliver vi mere konkrete i strategien, som vi tegner ind i PID-tegningerne. Vi laver tekniske kravspecifikationer, brugerspecifikationer og funktionelle designspecifikationer og vurderer risikoprofilen ved robotten. Når vi alle er enige om BD og har testet robotten igen i robotlaboratoriet, går vi til den afsluttende del af opgaven:
2
DD, Detail Design: Her samler vi alle detaljer, planlægger programmeringen og tester ud fra FAT-, SAT- og OQ-modellerne.
Når robotten er klar til at blive installeret, aftaler vi med jer, hvornår det passer jer bedst, at vi kommer ud til jer, og hvad I skal forberede, før vi kommer.
Alt efter hvor omfattende robotinstalleringen er, kan det være, at vi skal blive hos jer i flere uger, så vi er helt sikre på, at implementeringen går så smertefrit som muligt.
Vil I høre mere om robotprogrammering?
Send gerne en mail med et par ord om dine ønsker/idéer så kontakter vi dig.